Det er nu ved at være små to uger siden - helt præcist 12 dage og et par timer siden Gates fik fred. Mange gange har jeg tænkt at jeg sku lave en afslutning på vores blog, men jeg har ikke ku tage mig sammen - og selv nu er det sværere end jeg havde forventet.
Gates og jeg havde et fantastisk landsstævne i Esbjerg hvor begge ridt (int2 og gp) var med ro og kontrol, og en meget samarbejdsvillig Gates :-) pointene var meget blandede og det er selvfølgelig irriterende lige i nuet hvor man jo gerne ville ha flotte procenter. Men efterfølgende gør det rart i krop og sjæl når jeg tænker på den følelse ridtene gav. følelsen af at hesten arbejder og gir alt hvad den har . mere kan man vist ikke forlange!
Til træningen efter stævnet var han lige så arbejdsvillig og selvom vi pressede for at få mere, så gjorde han sit ypperste for at levere! Jeg var i den syvende himmel og med en DM kvalifikation i hus begyndte jeg at tro at vi måske kunne blive klar til DM 2014. helt realistisk vidste jeg jo godt at vi ikke ku ligge med i den bedste ende, men bare det at være med i første runde det ville være stort. Målet om at ride Grand Prix havde han jo hjulpet mig med at indfri - så en start til DM ville bare være bonus.
Så det kom som et kæmpe chok at han få dage efter træning slet ik ville være med til noget.
jeg fik hurtigt dyrlæge og et par specialister (i samråd med dyrlæge og træner) til at se på ham.
mange lange undersøgelser endte i konklusionen at hans fremtid som ridehest og især som konkurrence hest var ved sin ende. De forsøg der kunne gøres var der ingen sikkerhed for ville virke og uanset hvad så ville hans situation langsomt forværres.
Jeg har altid lovet mig selv - OG Gates at hvis vi kom i en sådan situation så ville jeg ikke være egoistisk at tænke på mine behov, men kun tænke hvad der ville være mest fair over for hesten.
Så afgørelsen traf jeg rimlig hurtigt selvom alle mine følelser strittede imod. Gates var på den forholdsvis korte tid han var ude af arbejde allerede begyndt at mistrives. han ville ikke være på fold (han ville ikke engang fjolle rundt når de andre heste på foldene var vilde. Gates var ellers en der ku vende vrangen ud på sig selv mens "moderen" forfærdet så på og bad til det skulle gå godt) Samtidig gad han jo heller ikke være i sin boks og han kedet sig bravt efter 10 min når jeg gik tur med ham. han blev mere gnaven, måske kan man endda næsten sige at han blev deprimeret uden at menneskeliggøre ham alt for meget ;-)
Både dyrlæge og forsikring arbejde hurtigt og det er jeg virkelig glad for, så Gates ikke sku ende sine dage med at være totalt understimuleret og frustreret.
Dagen kom og jeg havde besluttet ik af græde før det hele var overstået i håbet om at Gates ikke ville blive nervøs eller stresset. jeg holdt hvad jeg lovede mig selv, han stod stille og var helt rolig, den sidste sprøjte blev givet og jeg hjalp ham til jorden.
De efterfølgende dage har været hårde og jeg savner ham mere end jeg troede. har været en del mindre i stalden for lige at få lidt afstand. Har trods alt set og brugt timer sammen med ham hver dag i 8 1/2år. Både Mor og Jesper har ligeledes brugt mange timer sammen med ham og tror vi alle opfattede ham som familie :-) Har nu en masse gode minder - også "vilde" minder, men mest husker jeg de gode ture, hans store personlighed, vilje og gålyst.
mit indlæg skifter sikkert mellem nutid og datid og er til tider ret personligt og følelsesladet, men det er stadig lidt uvirkeligt for mig at han ren faktisk ikke kommer tilbage - og derudover er det min blog, så jeg skriver hvad jeg føler for ;-) og det her har jeg brug for at skrive om.
Det har været 8 lærerige år på godt og ondt , men det hele værd! Sov godt smukke dreng.
